torsdag den 26. februar 2009

Regnskov, elefanter og Budaer

Tak for alle jeres skønne kommentarer. Vi læser dem med stor interesse. Og Villads siger tak for alle de søde fødselsdagshilsner den 20 februar, hvor han blev 6 år.

Så har vi haft den obligatoriske elefant ridetur, sjovt i 20 min. Men ellers en pinsel for Rasmus, som hoppede af og gik ved siden af på halvvejen

Vi er nu på det mest øde sted vi nok kommer på rejsen. Vi er i Umpang, lige på grænsen til Burma hvor Karen folket bor. Vi bor på grænsen til et af sydøst asiens største og mest uberørte regnskovsområder. Her er dog ikke mere øde end at jeg har fundet den bedste internetforbindelse indtil videre! Vi har lejet en bil i en uge for at komme herud. Trafikken er helt fin, så det går uden problemer.

Vi mødte en meget sød abeunge, som 2 tyske bøsser havde som kæledyr. De havde slået sig ned her i Umpang.






I går var vi ude at rafte i 4 timer i en gummibåd ned af en flod med 400 m høje skrænter og regnskov på begge sider. Smuk tur..Et fortryllet sted som Villads sagde..Masser af smukke orkider og kæmpe bikuber.

Flygtningelejr på grænsen til Burma














Vi har besøgt en refugium for gibbon-aber, som er blevet holdt som kæledyr og ikke passet ordenligt. En det blev de heldigvis her




Andrea spiser med på restauranter med pinde...det er et hit. Skønt hun udvikler sig på madfronten.


















Vi har også været i Sukothai og set en spændende park med 1000 år gamle budaer på cykel...















































Vi har det fantastisk og nyder at være så tæt sammen som familie. I morgen tager vi til Cambodia, Ankor Wat

tirsdag den 17. februar 2009

Luksus på Ko Mak


Nu er skuldrene faldet helt ned og vi er ved at vende os til tilværelsen som luksusdyr. 5 dage på resort på øen Ko Mak har gjort alle godt. Skøn hytte med udsigt, massage, pool og snorkling ved flot koralrev. Det er dog sørgeligt at se hvor lidt der er tilbage af koralrevene i området. Man går mest på gamle ødelagte koralrev og man skal ikke langt væk fra det pæne resort før strandene flyder med affald.


Som vanligt i starten af en ferie, har vi måtte kridte skoene som forældre og få gjort op med vores børns værste unoder. Dem vi ikke har haft overskud til at tage kampen om i hverdagen der hjemme. Vi gentog os selv i en uendelighed og blev ofte ignoreret fuldstændig. Sure og utaknemmelige skarns unger…Da vi havde prøvet med det gode alt for længe, greb vi til vores gamle kneb. Hvis de ikke hører efter første advarsel, trækker vi 1 bat fra deres is-penge om aftenen. Hold da op hvor det hvalp. Men nu smiler selv vores oprørske surmulende datter… De elsker åbenbart, når vi endelig sætter foden ned og markere grænsen klart og tydeligt…






Men ellers er det en kæmpe fornøjelse at se verden gennem en 6 årlige drengs øjne. Hans begejstring og umiddelbare måde at møde verden er en kilde til stor glæde. Det er så skønt at have tid til dvæle ved disse øjeblikke og snakke med ham om alle de sjove spørgsmål han stiller. Fx: Hvad er det største i universet? Hvorfor er alle bjørnebanditterne tyve, mor?

























I morgen rejser vi op til Sukothai i Nord Thailand, hvor vi skal se den gamle konge-stad og ud i en vild og øde del af landet med stammefolk, flygtninge, bjerge og uberørt regnskov
Mange hilsner fra Rasmus og Trine

onsdag den 11. februar 2009

Ankomst til Thailand - Ko Chang

Nu er vi nået frem til vores første ø-paradis på øen ko Chang. Vi bor i en charmerende bambus hytte lige i vandkanten. Turen herned gik fuldstændig efter planen, selvom vi havde bange anelser efter at Aeroflot aflyste vores fly dagen før afgang.
Da vi efter 2 døgn nåede frem til dette sted, forvirrede og temmelig trætte, siger Per ”velkommen”.








Vi mødes simpelthen med Per og Rikke, som er Carl-Emils (fra 4b) mor og far. Vi kender dem også fra Andreas børnehave. De havde rejst rundt i Thailand, Laos og Cambodja i 2 måneder og de havde nu kun 2 dage tilbage før de skulle tilbage til DK. Vi havde det super hyggeligt i de 2 dage, hvor vi fik masser af gode råde og snakke om deres oplevelser.


Bedre start på vores ferien kunne vi ikke have ønsket os
Nu er vi på egen hånd igen og vi skal nu bare falde helt ned i gear og nyde de små ting som at nyde synet af sine unger spise morgenmad på terressen med palmer i baggrunden og lyden af bølgeskvulp














Og så har vi været ude og køre på scootere med Andrea og Villads. Det er sjovt med sådan noget men derhjemme synes det helt utænkeligt, men hernede har vi ingen bekymringer...!







Pas godt på jer selv og send gerne en lille kommentar :-)