søndag den 29. marts 2009

Snorkeltur og såret Rasmus














































Hej alle som følger vores rejse her på bloggen.









Det er længe siden I har hørt fra os. Sidste dag på koh tao faldt Rasmus i et affaldshul på en båd vi var på snorkeltur med. Han fik et ret slemt 20 cm langt og 3 -4 cm dyb flænge i skinnebenet. Han blev syet, lå i drop på en klinik i 2 dage og har ikke måtte bade lige siden. Efter 10 dage da han skulle have stingene ud var der gået infektion i såret, som blev skåret op igen og så kunne vi starte forfra. Meget deprimerende og vi var lige ved at aflyse en 3 dags snorkeltur vi havde glædet os rigtig meget til.
Men efter Rasmus´ uheld tog vi så til Khao Lak i sydvest Thailand. Her er nemlig mange muligheder for ture omkring på knallert og skøn strand. Vi har så boet på dyrt startour resort i en uge så ungerne kunne finde nogen at lege med og Rasmus kunne gå i fitness rum og spille minigolf..!
Området er præget af at det var her Tsuamien ramte hårdest i Thailand og alt er stort set nybygget. Der er skilte overalt som fortæller hvor langt der er til tsunami sikkert område!
Jeg sidder nu på båden hjem fra den 3 dages snorkeltur til similanøerne, vi var lige ved at aflyse. Vi er lige blevet afbrudt af en flok legesyge delfiner som fulgte vores båd. Det får man altså optur af…længe leve mangfoldigheden og livet i havet! Vi har haft en fuldstændig utrolig tur. Vi har svømmet med store havskildpadder, hajer, blæksprutter, moræner og en sjælden 2 m lang hajfinnet rokke med mage. Vi har svømmet blandt rigtig mange forskellige smukke eller specielle korelfisk. Vi har set flyvende hunde og øgler. Men det bedste har været at se begge ungers glæde ved turen. Det var et hit. Andrea har snorklet med mig og de voksne og virkelig fået smag for det. Villads har også snorklet, dog ikke så længe som os andre. Han er nemlig mest optaget af at dykke og springe i vandet fra båden. Når vi så havde set noget spændende, har vi tegnet det. Selv Rasmus blev grebet af tegneriet…! Det har skærpet vores opmærksomhed på dyrene og det er nok sjovt at have sådan en tegnedagbog som minde.
Nu har vi en uge tilbage og vi glæder os faktisk til at komme hjem og se jer alle sammen igen. Vi skal lige på en mindre jungeltur til khao sok national park og så 2 dage til Bangkok.
Kærlig hilsen Villads, Andrea, Rasmus og Trine

fredag den 13. marts 2009

Cambodja


Kære alle sammen
Nu har vi været i Cambodja i byen Siam Reap. En overvældende by med vildt mange indtryk. Vi har kørt rundt i en tuk tuk=cykeltaxi hele ugen med Hu Hjan. Trafikken var fuldstændig utilregnelig og alle kørte bare hvor der lige var plads, selv modsat kørselsretningen! Så her var leje af bil helt udelukket. Vi var overraskede over at der faktisk ikke var særlig mange tiggere, men der var ekstrem mange særligt børn som ville sælge turist ting hver gang vi stoppede et sted og de var meget pågående og accepterede ikke et nej tak. Det var faktisk ret belastende og ødelagde noget af oplevelsen. Selvom vi jo er fuldstændig klar over at de bare prøvede at skabe sig en bedre økonomisk situation.
Vi var i Siam Reap for at se templerne; Angkor Wat og det var en stor oplevelsen. Det er verdens største religiøse bygningskompleks, som blev bygget for ca. 1000 år siden. Her boede 1 mio. mennesker. Grundlaget for denne forsvundne civilisation var, ligesom pyramiderne, et meget udbytterigt ferskvand; søen og floden Tonlé Sap, som gav mad som fisk og ris.

Vi har snakket om Pol Pot og minerydning med ungerne.

Det er skønt at komme så tæt sammen som familie. Det nyder vi faktisk allesammen

Nu er vi på Ko Tao, suveræn snorkleø og i morgen tager vi til Khao Lak - til et resort bygget over sidste Tsunami-linje!!

Vi savner jer derhjemme

Mange knus og Kram fra os alle 4

torsdag den 26. februar 2009

Regnskov, elefanter og Budaer

Tak for alle jeres skønne kommentarer. Vi læser dem med stor interesse. Og Villads siger tak for alle de søde fødselsdagshilsner den 20 februar, hvor han blev 6 år.

Så har vi haft den obligatoriske elefant ridetur, sjovt i 20 min. Men ellers en pinsel for Rasmus, som hoppede af og gik ved siden af på halvvejen

Vi er nu på det mest øde sted vi nok kommer på rejsen. Vi er i Umpang, lige på grænsen til Burma hvor Karen folket bor. Vi bor på grænsen til et af sydøst asiens største og mest uberørte regnskovsområder. Her er dog ikke mere øde end at jeg har fundet den bedste internetforbindelse indtil videre! Vi har lejet en bil i en uge for at komme herud. Trafikken er helt fin, så det går uden problemer.

Vi mødte en meget sød abeunge, som 2 tyske bøsser havde som kæledyr. De havde slået sig ned her i Umpang.






I går var vi ude at rafte i 4 timer i en gummibåd ned af en flod med 400 m høje skrænter og regnskov på begge sider. Smuk tur..Et fortryllet sted som Villads sagde..Masser af smukke orkider og kæmpe bikuber.

Flygtningelejr på grænsen til Burma














Vi har besøgt en refugium for gibbon-aber, som er blevet holdt som kæledyr og ikke passet ordenligt. En det blev de heldigvis her




Andrea spiser med på restauranter med pinde...det er et hit. Skønt hun udvikler sig på madfronten.


















Vi har også været i Sukothai og set en spændende park med 1000 år gamle budaer på cykel...















































Vi har det fantastisk og nyder at være så tæt sammen som familie. I morgen tager vi til Cambodia, Ankor Wat

tirsdag den 17. februar 2009

Luksus på Ko Mak


Nu er skuldrene faldet helt ned og vi er ved at vende os til tilværelsen som luksusdyr. 5 dage på resort på øen Ko Mak har gjort alle godt. Skøn hytte med udsigt, massage, pool og snorkling ved flot koralrev. Det er dog sørgeligt at se hvor lidt der er tilbage af koralrevene i området. Man går mest på gamle ødelagte koralrev og man skal ikke langt væk fra det pæne resort før strandene flyder med affald.


Som vanligt i starten af en ferie, har vi måtte kridte skoene som forældre og få gjort op med vores børns værste unoder. Dem vi ikke har haft overskud til at tage kampen om i hverdagen der hjemme. Vi gentog os selv i en uendelighed og blev ofte ignoreret fuldstændig. Sure og utaknemmelige skarns unger…Da vi havde prøvet med det gode alt for længe, greb vi til vores gamle kneb. Hvis de ikke hører efter første advarsel, trækker vi 1 bat fra deres is-penge om aftenen. Hold da op hvor det hvalp. Men nu smiler selv vores oprørske surmulende datter… De elsker åbenbart, når vi endelig sætter foden ned og markere grænsen klart og tydeligt…






Men ellers er det en kæmpe fornøjelse at se verden gennem en 6 årlige drengs øjne. Hans begejstring og umiddelbare måde at møde verden er en kilde til stor glæde. Det er så skønt at have tid til dvæle ved disse øjeblikke og snakke med ham om alle de sjove spørgsmål han stiller. Fx: Hvad er det største i universet? Hvorfor er alle bjørnebanditterne tyve, mor?

























I morgen rejser vi op til Sukothai i Nord Thailand, hvor vi skal se den gamle konge-stad og ud i en vild og øde del af landet med stammefolk, flygtninge, bjerge og uberørt regnskov
Mange hilsner fra Rasmus og Trine

onsdag den 11. februar 2009

Ankomst til Thailand - Ko Chang

Nu er vi nået frem til vores første ø-paradis på øen ko Chang. Vi bor i en charmerende bambus hytte lige i vandkanten. Turen herned gik fuldstændig efter planen, selvom vi havde bange anelser efter at Aeroflot aflyste vores fly dagen før afgang.
Da vi efter 2 døgn nåede frem til dette sted, forvirrede og temmelig trætte, siger Per ”velkommen”.








Vi mødes simpelthen med Per og Rikke, som er Carl-Emils (fra 4b) mor og far. Vi kender dem også fra Andreas børnehave. De havde rejst rundt i Thailand, Laos og Cambodja i 2 måneder og de havde nu kun 2 dage tilbage før de skulle tilbage til DK. Vi havde det super hyggeligt i de 2 dage, hvor vi fik masser af gode råde og snakke om deres oplevelser.


Bedre start på vores ferien kunne vi ikke have ønsket os
Nu er vi på egen hånd igen og vi skal nu bare falde helt ned i gear og nyde de små ting som at nyde synet af sine unger spise morgenmad på terressen med palmer i baggrunden og lyden af bølgeskvulp














Og så har vi været ude og køre på scootere med Andrea og Villads. Det er sjovt med sådan noget men derhjemme synes det helt utænkeligt, men hernede har vi ingen bekymringer...!







Pas godt på jer selv og send gerne en lille kommentar :-)

fredag den 30. januar 2009

Tiden nærmer sig...

Nu nærmer tiden sig for vores rundrejse i thailand i 2 måneder. Vi vil skrive om vores oplevelser og lægge billeder og måske endda små filmklip ind så tit vi kan=har adgang til nettet.
Følg med her fra første færd...